Menu Luk

Blog

Styr udenom smerter med akupunktur

Smerter er et folkefænomen. Godt hver femte dansker er plaget af kroniske smerter, jf. Sundhedsstyrelsen (SST). Heldigvis kan akupunktur både forebygge og behandle. Rettidig omhu lyder måske lidt tørt, men det kan altid betale sig at forebygge.

Den anden dag, da jeg holdt for rødt i et kryds, rullede en flink betjent ruden ned. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg var tæt på at tabe udstødningen på bilen. Jeg havde faktisk bemærket en mislyd i nogen tid, men tænkte at det nok kunne vente lidt med at blive undersøgt. Takket være den opmærksomme betjent kom jeg til mekanikeren i tide. Jeg slap virkelig billigt, og kom derfra efter 15 min. Havde jeg ventet til skaden var sket, så var det både blevet dyrt og tidskrævende.

Eksemplet kan let overføres til vores helbred. Jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste, der ignorerer hverdagens små mislyde, hvad enten det er fra bilen eller kroppen.

Hvorfor smerter?

Når vi har smerter er det i virkeligheden den venlige betjent, der banker på ruden og fortæller os, at noget skal ændres for at vi kan køre videre. Smerte er en af kroppens absolut bedste kommunikationskanaler. Vi bør betragte det som et venligt vink med en vognstang og ændre adfærd. Det kan fx være, at vi skal sætte tempoet ned, ændre vores madvaner, ændre søvnmønster, eller helt lavpraktisk få behandlet skader eller noget slitage. Dét, der er vigtigt er at vi reagerer på smerten, og ikke bare ignorerer eller bedøver den så det eskalerer. Nogle gange ved vi godt selv, hvor skoen trykker. Andre gange har vi brug for lidt hjælp udefra – som med min lydpotte.

Hvorfor akupunktur?

Ved en Akupunkturbehandling hos Stærk Akupunktur i Odense afdækkes og behandles årsagen til at selve smerten opstod. Når årsagen behandles opløses symptomerne. Det er derfor behandlingen har en både forebyggende og længerevarende effekt. (Læs mere om akupunkturs dokumenterede effekt på smerter her) Udviser du rettidig omhu og modtager akupunktur med det samme du observerer en “mislyd” i kroppen så kan du undgå den helt store renovering. Efter endt behandling vil du med stor sandsynlighed selv have lettere ved at spotte signalerne, og forebygge smerten i tide fordi du nu er blevet gjort opmærksom på årsagen.

Kontakt mig i Stærk Akupunktur i Odense, og lad mig hjælpe dig med at få styr på smerterne. Du kan ringe på tlf. 20901450 eller booke din tid online

Kilder: https://www.evidencebasedacupuncture.org/pain/

https://www.hughmacpherson.com/acupuncture-for-chronic-pain-atc.html

Related Posts